Det er lyst, når jeg går i seng klokken 22, og det er lyst, når jeg står op klokken fem. I dag fornemmede jeg dog en ændring, det var mørkere her til morgen. Det er anderledes end i går. I går var der også overskyet, i dag er lyset dæmpet en anelse, men nok til at jeg tændte lys. Sådan har lyset sin egen årscyklus.
I overmorgen er starten på den sidste sommermåned, det er to uger siden min ferie sluttede. For flere af mine kolleger i denne weekend er denne søndag sidste dag før ferien, og for en del af mine kolleger starter ferien først om to uger. Ferieafvikling på et sengeafsnit sker over mange uger. Vi er nærmest først færdig med sommerafvikling, når de første begynder med efterårsferierne. Så er der en pause i december, hvor ferie ikke kan lade sig gøre. I begyndelsen af januar starter vi så med vinterferierne, som slutter i april. For nogles vedkommende har de fået den flyttet til maj, og så begynder det hele igen. Det er en vedvarende feriecyklus.
Gården har også sin cyklus, de første kartofler er nu ved at være klar til at blive taget op om nogle dage. Så starter travlheden så småt med optagning, sortering og læsning af lastbiler. Og midt i august skal kornmarkerne høstes. Den store travlhed starter først i september, hvor der tages kartofler op og lægges på lager i kølehuse. Travlheden fortsætter så til midt i oktober. Derefter står den på sortering af kartofler de fleste af ugens dage frem til maj måned. Forårsarbejdet i marken begynder, når vejret gør, at markerne er klar. Der skal pløjes, harves, spredes gødning, sås korn og sættes kartofler. Derefter skal der passes på kartoflerne, her i mosen gror ukrudt som ukrudt og kan meget nemt kvæle de små kartoffelplanter. Senere hen truer skimmelsvampen med at ødelægge dem, så somre som i år giver indimellem travle dage for landmanden, han må ikke sove i timen.
Patienters antal er derimod ikke i en cyklus, det er meget uforudsigeligt. Vi har i lang tid været meget hårdt presset med mange og alvorligt ramte patienter. Juli måned har været nådig ved patienterne og dermed også os. Vi har dog stadig haft travlt, men ikke på den der umenneskelige måde. Og i denne weekend har der decideret været ro på. Vi har haft tid til at yde sygepleje, vi har haft tid til at få frokost, vi har haft tid til at få dokumenteret og vi har haft tid til at sparre med hinanden.
Jeg er dog stadig træt, for jeg har dels haft trombolysetjansen, dels haft tjansen hos en isoleret patient, som har brug for megen hjælp. I forvejen har jeg nemt til at svede, det er en familiesvaghed, og jeg kunne se, at hos min far tog det bare til med årene, og det føler jeg også, det gør hos mig. Forestil dig så at have en patient i bad, som er halvsidigt lammet, i et lille rum uden vinduer,og du er klædt i tæt isolationskittel over en syntetisk uniform med fødderne i træsko og hænderne dækket af handsker. Det var fuldstændig som ved en boksekamp, jeg måtte have pauser for at tørre sveden af ansigtet,så patienten ikke skulle blive våd af mine sveddråber.
Fysioterapeuten og jeg delte erfaringer om at få et totalt lammet ben/fod ned i en sko, og begge måtte vi dele det op i intervaller med tid til at tørre sved af panden. Vi havde dog gjort det på samme måde, så ingen gode tips til hinanden. Det har været en kæmpe tilfredsstillelse at få lov til at arbejde med al den kompetence jeg har. Jeg har guidet og trænet i påklædning og forflytninger, jeg har planlagt ernæring, så patienten når målet med at få nok kalorier og protein. Jeg plejer at fortælle patienterne, at den indsats, deres krop skal yde nu, svarer til at løbe maraton, så der skal fyldes på alle depoterne, så kroppen undgår at bruge uheldige metoder og deraf følgende muskelsvind for at få nok proteiner/kalorier.
I morgen banker en specialedag på døren med deadline på skriftlige produkter, der skal nås og så har jeg hele seks fridage. Det er da en luksus at kunne se frem til. ha en god søndag aften.
Billederne er fra fredagens gåtur.